Armaturdesign

Køkkenarmaturet er det hårdest arbejdende udstyr i hjemmet. Fra fyldning af kedlen til rensning af grøntsager bruges det hele dagen, hver eneste dag. Derfor er det meget vigtigt at finde et armatur, som ikke kun er flot, men som også kan holde længe.

Design

Et køkkenarmatur bør vælges ud fra et kriterium om perfekt balance mellem design og funktion. Det bør forbedre arbejdsområdet og være nemt at betjene selv med fedtede hænder. Et armatur med svingtud er at foretrække frem for et med fast udløbstud. På den måde kan hanen skubbes af vejen, når det er nødvendigt, og den kan drejes mellem de to kummer i en dobbeltvask.

Til det åbne, arkitektonisk prægede køkken anbefales et etgrebsbatteri med rene linjer, der afspejler rummets renhed. Til det traditionelle køkken anbefales et togrebsbatteri. Ivrige kokke vil forstå at værdsætte udtrækkelig spuledyse og mousseur – begge funktioner gør det til en leg at gøre gryder rene.

Etgrebsarmaturer
Armaturer med etgrebsbatteri gør det muligt at styre vandstrålen og temperaturen med én hånd. Keramiske skiver i armaturets patron gør det muligt at regulere vandtemperaturen med fingerspidsen og samtidig have den anden hånd fri til betjening af spuledysen. Greb kan enten monteres oven på eller på siden af armaturstykket.

Togrebsarmaturer
Togrebsarmaturets klassiske udformning gør, at det passer ind i ethvert køkkenmiljø. Denne type armaturer monteres i et enkelt hul i vasken eller bordpladen og er udstyret med greb eller håndtag til regulering af vandet.

Armaturfinish

Armaturer i rustfrit stål og krom passer til alle køkkentyper. Skinnende krom fremhæver køkkenområdet og er et flot supplement til bordplader og vaske af kompositmaterialer. Rustfrit stål er et materiale, der er kendt for sine antibakterielle egenskaber, og giver et professionelt look.


Hvad skal jeg kigge efter?

Kig efter et armatur med solid metalkrop og keramikskiver i patronen, så det er smidigt og nemt at anvende. Et kvalitetsarmatur varer hele livet, så vælg et tidløst design.

Det er dårlig økonomi at købe et billigt armatur, da der kun vil gå få år, før det skal udskiftes. Hvis du har et stramt budget, så prøv at spare på nogle af de andre ting i køkkenet.

Vælg et armatur, der leveres med garanti – det viser, at producenten er sikker på, at produktet holder i mange år.
 
Før du beslutter dig for en bestemt løsning, skal du sikre dig, at vandtrykket i din bolig passer til det ønskede armatur. For at opnå optimal ydeevne kræver mange armaturer et minimum vandtryk på 1,0 bar.

Relaterede links