Toiletløsninger – betjeningsplader og sanitære systemer

Vores sanitære installationselementer, indbyggede cisterner, skylleventiler og aktiveringsplader gør det lettere at skabe et luksuriøst badeværelse med det nyeste inden for væghængt sanitet. Vores cisterner og betjeningsplader er forsynet med GROHE EcoJoy teknologi, som gør det lettere at spare på vandet.

GROHE betjeningsplader fås i et hav af forskellige design og udførelser

Det er nemt at skabe en sammenhængende badeværelsesløsning med GROHE.

Unikt design i alle badeværelsets detaljer.

Vores betjeningsplader til toiletter og urinaler fås i en række forskellige design, der alle har den samme GROHE StarLight® kromfinish og de samme designdetaljer som vores kollektioner af badeværelsesarmaturer. Alle plader kan monteres vandret eller lodret.

Nye udførelser
Til det moderne badeværelse fås vores Skate Cosmopolitan elementer i enten klart glas eller glas med tryk, mens de seks typer naturtræoverflader går perfekt i spænd med den nyeste stil inden for badeværelsesmøbler. Giv badeværelset et ekstra pift med en glasplade med tryk fra vores Nova Cosmopolitan kollektion.

Cisterne med dobbeltskyl gør det nemt at spare på vandet

En af de nemmeste måder at spare på vandet i hjemmet på er at installere en GROHE cisterne og betjeningsplade med dobbeltskyl.
Arena Cosmopolitan Betjeningsplade
Takket være GROHE EcoJoy teknologi giver vores sanitære systemer dig mulighed for at reducere dit årlige vandforbrug væsentligt ved blot at vælge den passende mængde vand, hver gang du skyller.

Cisternen leveres fra fabrikken med dobbeltskyl med hhv. 6 liter (stort skyl) og 3 liter (lille skyl). Skyllevolumen kan tilpasses på stedet (med eller uden tilbehørssæt) for at sikre, at den er kompatibel med alle sanitets- og VVS-krav.

Der findes følgende skyllekombinationer:
  • 6 og 3 liter
  • 9 og 4,5 liter
  • 4,5 og 3 liter
  • 4 og 2 liter
Enkeltskyl, start/stop skyl og aktivering via fjernbetjening er også muligt.

Ønsker du komfort og designfrihed, så vælg GROHE sanitære elementer

Når det gælder komfort hele vejen rundt, er GROHE installationssystemer svære at slå. GROHE Whisper® teknologi sikrer maksimal designfrihed, når du skal planlægge et badeværelse. Dæmpende rørunderstøtninger forhindrer, at lyd overføres til bygningens konstruktion, når vandet løber fra den indbyggede cisterne og ned i toiletkummen. Det gør dem til det perfekte valg til badeværelser, der ligger i tilknytning til soveværelset.

Alle vores indbygningscisterner har et indbygget overløb. Hvis der opstår et problem, vil vandet løbe ned i toiletkummen, ikke ud på gulvet. GROHE SpareFlush giver dig mulighed for at øge standardvolumen fra 6 liter til 9 liter efter behov. Det sikrer kompatibilitet med al sanitet og eventuelle lokale VVS-krav. For at sikre maksimal brugerkomfort kan toiletskyl også aktiveres via vores Air Button, som kan placeres op til 1,5 m fra cisternen.

Skab det perfekte badeværelse med GROHE installationselementer

Vores Rapid SL installationselementer til væghængt sanitet fås i flere forskellige højder, hvilket gør det muligt at skabespændende badeværelsesindretning. Elementerne er designet til indbygning i væggen eller placering foran væggen og fås i tre højder: 1,13 m, 1 m og 0,82 m.
Skate Cosmopolitan Betjeningsplade
Zoneinddeling
Tendensen med at skabe badeværelser, der fungerer som "beboelsesrum", fortsætter, og derfor bliver inddeling i zoner med funktioner som våd, tør og afslapning stadig vigtigere. Vores sanitære elementer gør det muligt at skabe skillevægge i halv og fuld højde, hvorpå du trygt og sikkert kan montere væghængte håndvaske, bideter og toiletter.

Løsninger til badeværelsesmøbler
Indbyggede cisterner designet til installation af vægmonterede toiletter i kombination med badeværelsesmøbler fås også.

Hurtig og fleksibel installation af elementer til væghængt sanitet
Vores sanitære elementer til væghængte toiletter, håndvaske og bideter er designet til at kunne installeres hurtigt og nemt takket være følgende teknologier:

GROHE EasyConnect er en enkel plug in-løsning. En pneumatisk slange forbinder skylleventilen til betjeningspladen og passer til alle flisetykkelser.

GROHE VarioPort har fire udtag, der kan bruges til at forbinde vandforsyningen til cisternen: top, bund, venstre og højre.

GROHE ToolFree – det kræver ikke værktøj at forbinde vandforsyningen til cisternen.

Vores installationselementer er udstyret med GROHE QuickFix, som gør det hurtigt at installere produkterne. I en sammenlignende test bestilt af GROHE og overvåget af REFA var vores sanitære installationselementer de hurtigste at installere.